KU's Pædagogiske Kompetenceprofil

shape1

Ansvarsområder Videndeling og kollegial sparring Viden om læring, undervisning og uddannelse Praksis og refleksion Universitetspædagogisk Uddannelse Pædagogiske udviklingsprojekter

Københavns Universitets pædagogiske kompetenceprofil er en ramme, der beskriver undervisningsmæssige kompetencer. Den kan bruges, når undervisere skal beskrive og reflektere over egen undervisning og engagement i undervisning og uddannelse.

Viftens seks områder dækker kompetencer og aktiviteter, der er centrale for at udvikle undervisningsmæssige kompetencer og KU's uddannelser. Kompetenceprofilens områder er også basis for bedømmelsen og evaluering af undervisningsmæssige kompetencer, herunder særligt ved stillingsansøgning. Klik på viften og få mere information om hvert område

Ansvarsområder

Denne dimension omhandler de ansvarsområder, underviseren har – fra at gennemføre undervisning, som er tilrettelagt af andre, til at varetage selvstændig planlægning af længere forløb og indgå i udvikling af hele kurser eller uddannelser.

Disse mål kan bl.a. realiseres ved at underviseren

  • Tilrettelægger og gennemfører enkelte kursusgange
  • Tilrettelægger, gennemfører og evaluerer hele undervisningsforløb
  • Tilrettelægger, gennemfører og evaluerer hele kurser
  • Bidrager til kvalitetsudvikling af uddannelsen som helhed
  • Indgår i fakultær eller tværfakultær uddannelsesudvikling og/eller kvalitetssikring

Videndeling og kollegial sparring

Videndeling og sparring om undervisning kan foregå på mange forskellige måder og kan have forskellige formål. Et væsentligt formål er den personlige udvikling som underviser, et andet at udvikle undervisningen lokalt på faget i samarbejde med kollegaer. Endelig kan målet være at bidrage til den bredere vidensdeling på et organisatorisk niveau, samfundsmæssigt eller internationalt niveau.

Disse mål kan bl.a. realiseres ved at underviseren

  • Inddrager feedback fra andre i udviklingen af egen undervisning
  • Indgår aktivt i teamsamarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
  • Formidler/videndeler og sparrer med kolleger om undervisning på uddannelsesniveau
  • Udfører pædagogisk vejledning og supervision ift. kollegaer
  • Indgår i dialog om de videregående uddannelsers funktioner, udfordringer og udviklinger i samfundet
  • Deltager i og bidrager til det nationale og internationale universitetspædagogiske/fagdidaktiske miljø

Viden om læring, undervisning og uddannelse

Denne dimension handler om underviserens viden om læring, undervisning og fagdidaktik. Dimensionen skal ses i sammenhæng med ”Praksis og refleksion”, da denne viden bliver relevant, når den omsættes i praksis. Punkterne er ikke prioriterede, men er inddelt efter 3 centrale vidensområder: Viden om de studerende, viden om uddannelsen og viden om universitetsundervisning.

Dvs. viden om

  • Hvordan de studerende lærer – generelt og inden for faget
  • De studerendes studie- og læringssituation
  • Uddannelsens opbygning, struktur og indhold
  • Uddannelsens arbejdsmarked og fagets anvendelsesområder
  • Samspillet mellem uddannelsens faglige discipliner og uddannelsens relationer til andre fagligheder
  • Forskellige måder at styrke samspillet mellem forskning og undervisningen
  • Forskellige evaluerings- og undervisningsformer (herunder feedback og IT-understøttelse)
  • Universitetspædagogiske og fagdidaktiske emner

Praksis og refleksion

Denne dimension omhandler underviserens evne til at etablere og udvikle god undervisningspraksis gennem begrundede valg og løbende refleksion over egen undervisning. Dimensionen er tæt koblet til “Viden om læring, undervisning og uddannelse”, da en god praksis kvalificeres af viden.

Væsentlige elementer i en god undervisningspraksis er, at underviseren

  • Har fokus på de studerendes læringsudbytte – både i selve undervisningen og i de studerendes arbejde uden for undervisningen
  • Anerkender de studerende ved at søge at forstå deres forudsætninger, vilkår og udfordringer
  • Giver de studerende feedback på deres læring og studiepraksis
  • Opstiller klare mål for undervisningen og tilrettelægger undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med målene
  • Tilrettelægger eksamen så den afspejler de studerendes arbejde med læringsmålene
  • Inddrager uddannelsens samlede mål, struktur og profil i undervisningen og åbner faget for andre faglige dimensioner
  • Søger aktivt at koble forskningens processer, værdier og resultater med aktiviteterne i undervisningen
  • Løbende gør forhold i undervisningen, de opnåede resultater og de studerendes feedback, til genstand for analyse med henblik på ændring af praksis

Universitetspædagogisk uddannelse

Denne dimension omhandler underviserens formelle universitetspædagogiske kvalifikationer og den løbende udvikling gennem deltagelse i og bidrag til formaliserede universitetspædagogiske aktiviteter.

Blandt formelle kvalifikationer kan nævnes

  • Gennemført introduktionsforløb til universitetspædagogik
  • Gennemført universitetspædagogikum
  • Gennemført kursus om ph.d.-vejledning
  • Øvrige gennemførte kurser med universitetspædagogisk/fagdidaktisk indhold
  • Deltagelse i og bidrag til lokalt initierede workshops, kurser og temadage om undervisning og universitetspædagogik
  • Deltagelse i nationale og internationale møder og konferencer med fokus på universitetsundervisning og -læring.

Pædagogiske udviklingsprojekter

Denne dimension omhandler den del af den universitetspædagogiske kvalificering, der foregår gennem deltagelse i udviklingsprojekter. I udviklingsprojekter er underviseren involveret i at gennemføre pædagogiske og fagdidaktiske projekter på fag- eller uddannelsesniveau. Disse projekter vil normalt være praksisrettede og kan f.eks. være at indføre nye undervisnings-, vejlednings- eller evalueringsformer. Underviseren kan være involveret i udviklingsprojekter gennem deltagelse, initiering eller styring.